For ca. 3 år siden så jeg en kortfilm (den er inkluderet i bunden af dette indlæg). Den er lavet en flink amerikaner ved navn Garrett. Den handler om George der opdager at jordens undergang er det perfekte tidspunkt at miste alt på, og genopdage glæden i livet. Kortfilmen inspirerede mig. Men som det er med så mange ting jeg bliver inspireret af, så ligger idéer og ulmer længe før jeg rykker på dem. Før de bliver håndgribelige for mig. Derfor tog det mig godt 2.5 år at tage det frø som filmen plantede, og forvandle den til en scenarie-idé.

Som det er med mange scenarie forfattere (ja, måske endda bare folk der producerer ting) så er jeg hysterisk præstationsangst. Jeg kunne tweake og fluekneppe i en evighed, og på trods af at jeg sjældent er istand til at holde kæft når jeg skal snakke, så er mine evner udi det skrevne ord svært begrænsede. Ikke fordi ordene ikke er der, men jeg analyserer alting i en evighed og synes aldrig det er godt nok. Så hvad gør man så? Man får hjælp. I dette tilfælde fik jeg hjælp af Simon James Pettitt, som indvilligede i at skrive roller til scenariet, baseret på mit oplæg og en kort workshop vi lavede sammen, hvor vi mappede relationer, minder og triggers.

“Men hvad er du vrøvler om, Thomas?”, sidder du garanteret og spørger dig selv. Well, det er såmænd et scenarie ved navn “Forevigt Er Ikke Så Længe”, som blev afviklet for første gang på årets Hyggecon. Scenariet var i høj grad et eksperiment. Der er en meget stram sandkasse at arbejde indenfor, og som en af de få mekanikker vi havde, brugte vi en playliste af musik, hvor enkelte sange var skrevet ind i rollerne som triggers til minder.

Disse minder var alle en central del af karakterens identitet, og var i langt de fleste tilfælde en oplevelse som man delte med en af de andre karakterer i scenariet. Tanken bag denne mekanik var at vi alle har sange som vi har oplevelser, følelser og stemninger bundet op på. Sange som, når vi hører dem, øjeblikkeligt transporterer os tilbage til en anden tid i vores liv.

Scenariet er i høj grad sat op til at være baseret på reaktioner på følelser vækket af disse minder, men udover dette er der ikke en fastlåst skæbne i scenariet. Det er faktisk i høj grad op til spillerne om det skal være et feel-good eller feel-bad scenarie, for bare at nævne den åbenlyse vinkel.

Præmissen for scenariet var for at sige det nemt; lettere søgt, campy og en smule corny. Jorden står foran at blive ramt af en meteorit. Vores hovedpersoner er med andre ord dødsdømte. Med få timer tilbage på jorden, bliver de stillet foran spørgsmålet om hvordan de vil gå deres endeligt i møde. Fortsætter de med de små hvide løgne vi alle har? Kommer de “clean” og går deres endeligt i møde med en ren samvittighed?

Jeg har lovet Tore og Thais, som var to af spillerne på Hyggecon at scenariet kommer op til download, og det gør det også, når jeg lige får renskrevet dokumenterne. Indtil da kan du f.eks. se kortfilmen der inspirerede cirkusset.