Som nogen af jer måske ved så gør jeg mig det mest i liverollespil. Det virker åbenbart bare nemmere at samle folk jo flere man er. En slags socialt tyngdefelt om man vil.
Faktisk spiller jeg ikke nær så meget liverollespil længere som jeg gjorde før. Der er mange faktorer der bærer ansvaret herfor, men den største er tid. Jo ældre vi bliver jo mere sparsom bliver den tid vi har. Det bliver sværere og sværere at finde tid til alle de fede ting der foregår. Når man så kombinerer det med et efterhånden snævert og ensformigt udvalg … well, så bliver det problematisk. Faktisk kan man indsnævre feltet til tre typer af scenarier:
- Kampagner
- Sommerscenarier
- “Bliv klogere på dig selv” scenarier
Selvom disse tre allesammen er fine og gode, så synes jeg også det er samme rille vi sidder fast i. Før jeg går videre vil jeg snakke lidt mere om hvad jeg mener problemet med de enkelte typer er.
Kampagner
Der findes, såvidt jeg ved, kun to typer af kampagner som lever i mere end en eller to afviklinger. Den ene er første søndag og den anden er vampire. Første Søndag kampagnerne henvender sig primært til yngre spillere (faktisk helt specifikt er det vores gateway drug, så vi kan holde miljøet i live med nyt blod og ungt kød). Det betyder ofte at voksne spillere er tvunget til at “dumme sig ned” for ikke at ødelægge oplevelsen for de nye og yngre spillere.
Vampire kampagnerne … well … jeg har svært ved at finde ord for alt hvad der er galt. Jeg har endnu ikke oplevet en vampire kampagne hvor det ikke er gået galt til enten pga. uoverensstemmelser blandt arrangørerne, udpræget nepotisme, dårlig behandling af deltagerne eller komplet og total mangel på forståelse for det produkt man producerer.
Et knæk fra denne kotume kan dog nemt komme i forbindelse med Krater, som er TROAs post-apokalyptiske satsning i det nordjyske.
Sommerscenarierne
Store scenarier, hvor vi kan opsætte den store scenografi. Bygge komplette verdener. Lave kroer, fyrsteborge og jeg ved ikke hvad. Og det er faktisk måske det der er det store problem. Næste år bliver Khypris 0 afviklet, og efter hvad jeg så af deres trailer til årets Hyggecon ( 
), så bliver det ret fantastisk. Men samtidig så kan jeg høre at folk allerede har været igang med at planlægge grupper, lave kostumer og meget mere.
Kombineret med omkostningen, så begynder det at blive åndssvagt meget arbejde, for at få lov til at leve livet som smedens lærling i en uge. Jeg skal tage fri fra arbejde mindst en uge, jeg ender med at bruge 4-500 kr på billetten til scenariet, i værste fald op mod 1500 kr på kostume (hører jeg fra andre) og så måske yderligere 4-500 kr i transport og diverse. Det begynder at føles mere og mere som om man ligeså godt kunne tage til Roskilde Festival (som jeg iøvrigt også mener er blevet for dyrt – både i tid og penge).
Bliv klogere på dig selv-scenarierne
Disse scenarier er typisk fantastisk awesome. Både i scenografi, opsætning, forberedelse, indlevelse og meget andet. Kategorien dækker over scenarier såsom KAPO og System Danmarc. Disse scenarier er ofte slået stort op, og kommer typisk med en eller anden form for pointe eller lektie tilknyttet. De tiltaler os fordi vi gerne vil presse os selv, udfordres og fordi frygten for nekromantikeren er blevet lidt mere fesen efter vi er blevet ældre. Men de er ofte alvorlige. Samfundskritiske, måske? Eller også tvinger de os til at stille spørgsmålstegn ved vores verdensopfattelse. Pointen her er at vi skal lære noget. Vi skal blive klogere på os selv, vores medmennesker og den verden vi lever i.
Kom nu til sagen, menneske
Du er sikkert ved at være træt af at jeg vrøvler. Hvad er det egentlig jeg prøver at sige? Well, det jeg prøver at sige er at selvom de tre ovenstående modeller er awesome (det må de jo være, de har overlevet indtil nu), så synes jeg ikke de er tilstrækkelige. Enten er jeg blevet for voksen til at lege for alvor, eller også kræver det 1 års forberedelse eller også skal jeg død og pine lære noget. Alle ting er awesome. Jeg har været rigtig glad for at deltage i og være med til at lave Legendernes Tid scenarierne tilbage i dagene på sjælland. System Danmarc var et af mine livs største oplevelser. Og jeg kan ikke sætte ord på hvor meget latter jeg har delt med venner efter ture til Hareskoven på sjælland.
Men i mit voksenliv savner jeg en legeplads. Nemt og ligetil. Uforpligtende og sjovt. Vi mangler mere for-sjov rollespil for voksne rollespillere. Jeg savner magien fra da jeg var yngre, hvor det fantastisk og spændende og nervepirrende.
Leg med mig. Please. Jeg bliver alligevel ikke klogere.