Okay, så vi fik lavet karakterer til den Mage-kampagne jeg skal køre, og vi fik aftalt det indbyrdes forhold mellem spillernes karakterer. Det er ellers et element som jeg altid synes er svært, hvis folk insisterer på at spille scenerne hvor de møder hinanden.
Det er svært at skabe de bånd der gør at man er villig til at gå gennem de prøvelser sammen, som man nødvendigvis bliver udsat for som eventyrerer, ninjaer eller orker. Men ikke desto mindre er de bånd vigtig for fiktionen.
Jeg oplever tit at dem jeg spiller sammen med, og mig selv iøvrigt, er forfaldne til at spille “realistisk”, i den forstand at vi kigger lidt for reelt på hvad vores karakterer vil gøre i den givne situation, fremfor hvad vi bør gøre for at fremme historien. Om det kun er gældende for dem jeg kender og spiller med, eller om det generelt er symptomatisk ved jeg ikke. Men fordrende for en fed historie er det ikke.
Så det vi gjorde til Mage … eller det jeg gjorde … var at stille et krav om spillernes karakterer allesammen er barndomsvenner. De har gået de sidste år af folkeskolen sammen, og har fulgtes ad i gymnasiet. De var outsiderne, freaksne og nørderne. Den slags loyalitet der kan opstå imellem dem der er nødt til at holde sammen for overlevelsens skyld er noget af det bedste man kan finde.
Endvidere blev det aftalt at de senere er drevet lidt fra hinanden, og derfor har taget hver deres retning gennem voksenlivet. Det giver spillerne mulighed for at bygge karakterer der har de træk, og den baggrund, som de synes er interessant at spille. En er f.eks. musiklærer, mens en anden karakter faldt komplet af sporet og er endt med at leve et liv i småkriminalitet.
Forhåbentlig giver det en rigtig god base for dem at starte spillet på inden de opdager at de er noget ganske særligt. Næste skridt og udfordring, bliver at finde den rette og fede måde at præsentere dem for det overnaturlige på.
Jeg har overvejet at lade dem blive udsat for noget lign startscenen i Underworld, som på trods af at være en middelgod film, vinder meget ved sekvensen hvor de ganske uvidende dødelige bliver fanget i åben ildkamp mellem varulve og vampyrer. Alternativt tænkte jeg på at lave en åbning ala Supernatural, hvor en af karakterernes nærmeste bliver dræbt af “Skurken”, hvorefter jagten går ind. Jeg tager iøvrigt gerne imod idéer.
Det er fedt når fortiden bliver fortalt i spillet.
Giv spillerne reroll/ekstra terninger/helle skade(!) for at fortælle små flashbacks hvor der som minimum indgår en af de andres spilpersoner.
Start hver spilgang med et flashback fra da de var børn/unge. Her kan de jo havde mødt en eller anden vigtig npc troldmand/supernatural uden at de vidste det eller kan huske det som voksen for den sags skyld.
Jeg ved ikke hvor vild jeg er med ideen omkring små flashbacks pakket ind i eksisterende sessions. Men det er bestemt min tanke at jeg indimellem vil køre hele sessions der handler om fælles oplevelser i barndommen, der hjælper dem med til at forstå de personer de er blevet og de evner de besidder. En coming-of-age historie, om man vil.
Du skal sørge for at alle spillerne får noget på spil i løbet af startscenen, at de hver især har motivation for at følge plottet videre. De skal miste noget de har brug for, komme på sporet af noget de har behov for eller lignende.
Noget som de kun har en chance for at opnå hvis de arbejder sammen. I stedet for en fælles startscene kunne du også give dem hver deres scene der er en brik i et puslespil som de først kan finde hoved og hale i sammen. Eller bare give dem hver deres del af mysteriet inden spillet starter så de har noget at lave sammen.
Og det er præcis den motiverende faktor/ting der er rigtig svær at finde… mest fordid en skal passe til så mange personligheder (mange og mange … men ihvertfald 3).