Her sidder jeg så. Natten til mandag. Efter Hyggecon. Min krop værker (damn you straight to the depths of Hades, Pornopolka). Det var sjovt. Det var spast. Der var gamle venner, nye venner og ublu mængder af gak og løjer. Faktisk vil jeg mene at på trods af at vi manglede mange deltagere … vi var ca. en fjerdedel færre end forrige år, så har dette på mange måder været topmålet af Hyggecon i min bog. Stemningen var god, hyggelig og alle så ud til at more sig uden at stresse overmåde. Og faktisk er det også første år hvor jeg personligt har hørt virkelig ekstremt positive ting sagt om Hyggecon umiddelbart efter con’en.

Der var mange praktiske fejl og problemer i arrangørlejren. Alt fra timing af vores PR og reklame, til mine egne personlige tekniske fuckups ifbm. tilmeldingen (det var egentlig planen at vi i år skulle have kørt vores nye system i brug, men ak, som med alle IT projekter så gik det også galt). Men netop på trods af dette er jeg ret stolt over at det faktisk ikke lod til at gå ud over vores deltagere. Der var glade ansigter stort set overalt. Det betyder ekstremt meget for arrangørerne.

Programmet i år var også noget ganske særligt. 9 rollespilsscenarier, 10 oplæg og præsentationer og 8 workshops. Kombinerer vi det med et utal af timer brugt på brætspil, warhammer turnering og meget andet, well, så har vi haft travlt med at hygge os.

Vi lærer noget nyt hvert år, ofte i trit med at vi har den naturlige udskiftning i arrangørtruppen. Vi bliver hele tiden bedre til at forstå hvordan vi gør bedst brug af vores individuelle forcer. Det betyder at nogen af arrangørerne dog også havde en dårligere oplevelse end ellers, men overordnet set ser vi fortrøstningfuldt på årets afvikling.

Når det så er sagt, så skal vi til at hanke gevaldigt op i os selv. Der er for meget der køres på rutinen, og for mange steder hvor vi kan (og bør) stramme op. Eidolon har som helhed dvælet for længe ved at vi ikke laver andet end Hyggecon, og desværre har Hyggecon de sidste par år ikke givet overskud. Det gør at vi er ude i en trist tendens, der meget vel kan risikere at vi (afhængig af hvor mange penge vi har tjent i år) skal stramme livremmen gevaldigt ind til næste års Hyggecon. En ting jeg vældig nødig vil have at vi gør. Men vi skal ikke gøre noget bare fordi det er noget vi altid har gjort. Det skal give mening, det skal være sjovt og det skal vigtigst af alt være tilpasset vores deltagere.

Men det laver ikke om på at vi år har oplevet en gevaldig opbakning om en solid Hyggecon. En Hyggecon med det bedste program jeg har set i mange år. En Hyggecon med helt igennem fantastiske mennesker (selv Jesper Lindhard var til at holde ud i år). God mad (kokkereret af køkkenninjaerne, bedre kendt som Henrik Krøjmand, Jakob Kyed, Cecilie Balling, Tobias Faber og resten af køkkenholdet) og mere latter end mine kinder vil tilgive mig i ihvertfald en uge endnu.

Tak for i år. Forhåbentlig ses vi næste år, hvor du jo selvfølgelig har dine venner med.

Hvem er Helle? Og hvorfor har hun sådan et fjollet efternavn? Og hvad er det egentlig jeg prøver at sige?

Umiddelbart må budskabet være at jeg, som så mange andre i det danske rollespilsmiljø også gør mig nogen tanker om hvad det er vi går og laver, hvad jeg mener om det og alt sådan noget. Oliver har forlængst truet med at hvis jeg begyndte på det her ville jeg blive en af rollespillets intellektuelle elite, så jeg antager at nu er tidspunktet hvorpå I kan starte jeres “one of us” chant. Men som undertitlen antyder, så er jeg ikke et specielt klogt menneske. Jeg har dog meninger. Dem får I at læse.

Indholdet vil være lidt om scenarier jeg arbejder på, generelle observationer og så ting som jeg finder vigtige.