Category Archives: Scenarier

Sandkasse

Posted on by
Reply

Som nogen af jer måske ved så gør jeg mig det mest i liverollespil. Det virker åbenbart bare nemmere at samle folk jo flere man er. En slags socialt tyngdefelt om man vil.

Faktisk spiller jeg ikke nær så meget liverollespil længere som jeg gjorde før. Der er mange faktorer der bærer ansvaret herfor, men den største er tid. Jo ældre vi bliver jo mere sparsom bliver den tid vi har. Det bliver sværere og sværere at finde tid til alle de fede ting der foregår. Når man så kombinerer det med et efterhånden snævert og ensformigt udvalg … well, så bliver det problematisk. Faktisk kan man indsnævre feltet til tre typer af scenarier:

  1. Kampagner
  2. Sommerscenarier
  3. “Bliv klogere på dig selv” scenarier

Selvom disse tre allesammen er fine og gode, så synes jeg også det er samme rille vi sidder fast i. Før jeg går videre vil jeg snakke lidt mere om hvad jeg mener problemet med de enkelte typer er.

Kampagner

Der findes, såvidt jeg ved, kun to typer af kampagner som lever i mere end en eller to afviklinger. Den ene er første søndag og den anden er vampire. Første Søndag kampagnerne henvender sig primært til yngre spillere (faktisk helt specifikt er det vores gateway drug, så vi kan holde miljøet i live med nyt blod og ungt kød). Det betyder ofte at voksne spillere er tvunget til at “dumme sig ned” for ikke at ødelægge oplevelsen for de nye og yngre spillere.

Vampire kampagnerne … well … jeg har svært ved at finde ord for alt hvad der er galt. Jeg har endnu ikke oplevet en vampire kampagne hvor det ikke er gået galt til enten pga. uoverensstemmelser blandt arrangørerne, udpræget nepotisme, dårlig behandling af deltagerne eller komplet og total mangel på forståelse for det produkt man producerer.

Et knæk fra denne kotume kan dog nemt komme i forbindelse med Krater, som er TROAs post-apokalyptiske satsning i det nordjyske.

Sommerscenarierne

Store scenarier, hvor vi kan opsætte den store scenografi. Bygge komplette verdener. Lave kroer, fyrsteborge og jeg ved ikke hvad. Og det er faktisk måske det der er det store problem. Næste år bliver Khypris 0 afviklet, og efter hvad jeg så af deres trailer til årets Hyggecon ( ;) ), så bliver det ret fantastisk. Men samtidig så kan jeg høre at folk allerede har været igang med at planlægge grupper, lave kostumer og meget mere.

Kombineret med omkostningen, så begynder det at blive åndssvagt meget arbejde, for at få lov til at leve livet som smedens lærling i en uge. Jeg skal tage fri fra arbejde mindst en uge, jeg ender med at bruge 4-500 kr på billetten til scenariet, i værste fald op mod 1500 kr på kostume (hører jeg fra andre) og så måske yderligere 4-500 kr i transport og diverse. Det begynder at føles mere og mere som om man ligeså godt kunne tage til Roskilde Festival (som jeg iøvrigt også mener er blevet for dyrt – både i tid og penge).

Bliv klogere på dig selv-scenarierne

Disse scenarier er typisk fantastisk awesome. Både i scenografi, opsætning, forberedelse, indlevelse og meget andet. Kategorien dækker over scenarier såsom KAPO og System Danmarc. Disse scenarier er ofte slået stort op, og kommer typisk med en eller anden form for pointe eller lektie tilknyttet. De tiltaler os fordi vi gerne vil presse os selv, udfordres og fordi frygten for nekromantikeren er blevet lidt mere fesen efter vi er blevet ældre. Men de er ofte alvorlige. Samfundskritiske, måske? Eller også tvinger de os til at stille spørgsmålstegn ved vores verdensopfattelse. Pointen her er at vi skal lære noget. Vi skal blive klogere på os selv, vores medmennesker og den verden vi lever i.

Kom nu til sagen, menneske

Du er sikkert ved at være træt af at jeg vrøvler. Hvad er det egentlig jeg prøver at sige? Well, det jeg prøver at sige er at selvom de tre ovenstående modeller er awesome (det må de jo være, de har overlevet indtil nu), så synes jeg ikke de er tilstrækkelige. Enten er jeg blevet for voksen til at lege for alvor, eller også kræver det 1 års forberedelse eller også skal jeg død og pine lære noget. Alle ting er awesome. Jeg har været rigtig glad for at deltage i og være med til at lave Legendernes Tid scenarierne tilbage i dagene på sjælland. System Danmarc var et af mine livs største oplevelser. Og jeg kan ikke sætte ord på hvor meget latter jeg har delt med venner efter ture til Hareskoven på sjælland.

Men i mit voksenliv savner jeg en legeplads. Nemt og ligetil. Uforpligtende og sjovt. Vi mangler mere for-sjov rollespil for voksne rollespillere. Jeg savner magien fra da jeg var yngre, hvor det fantastisk og spændende og nervepirrende.

Leg med mig. Please. Jeg bliver alligevel ikke klogere.

Forevigt Er Faktisk Ret Længe

Posted on by
2

For ca. 3 år siden så jeg en kortfilm (den er inkluderet i bunden af dette indlæg). Den er lavet en flink amerikaner ved navn Garrett. Den handler om George der opdager at jordens undergang er det perfekte tidspunkt at miste alt på, og genopdage glæden i livet. Kortfilmen inspirerede mig. Men som det er med så mange ting jeg bliver inspireret af, så ligger idéer og ulmer længe før jeg rykker på dem. Før de bliver håndgribelige for mig. Derfor tog det mig godt 2.5 år at tage det frø som filmen plantede, og forvandle den til en scenarie-idé.

Som det er med mange scenarie forfattere (ja, måske endda bare folk der producerer ting) så er jeg hysterisk præstationsangst. Jeg kunne tweake og fluekneppe i en evighed, og på trods af at jeg sjældent er istand til at holde kæft når jeg skal snakke, så er mine evner udi det skrevne ord svært begrænsede. Ikke fordi ordene ikke er der, men jeg analyserer alting i en evighed og synes aldrig det er godt nok. Så hvad gør man så? Man får hjælp. I dette tilfælde fik jeg hjælp af Simon James Pettitt, som indvilligede i at skrive roller til scenariet, baseret på mit oplæg og en kort workshop vi lavede sammen, hvor vi mappede relationer, minder og triggers.

“Men hvad er du vrøvler om, Thomas?”, sidder du garanteret og spørger dig selv. Well, det er såmænd et scenarie ved navn “Forevigt Er Ikke Så Længe”, som blev afviklet for første gang på årets Hyggecon. Scenariet var i høj grad et eksperiment. Der er en meget stram sandkasse at arbejde indenfor, og som en af de få mekanikker vi havde, brugte vi en playliste af musik, hvor enkelte sange var skrevet ind i rollerne som triggers til minder.

Disse minder var alle en central del af karakterens identitet, og var i langt de fleste tilfælde en oplevelse som man delte med en af de andre karakterer i scenariet. Tanken bag denne mekanik var at vi alle har sange som vi har oplevelser, følelser og stemninger bundet op på. Sange som, når vi hører dem, øjeblikkeligt transporterer os tilbage til en anden tid i vores liv.

Scenariet er i høj grad sat op til at være baseret på reaktioner på følelser vækket af disse minder, men udover dette er der ikke en fastlåst skæbne i scenariet. Det er faktisk i høj grad op til spillerne om det skal være et feel-good eller feel-bad scenarie, for bare at nævne den åbenlyse vinkel.

Præmissen for scenariet var for at sige det nemt; lettere søgt, campy og en smule corny. Jorden står foran at blive ramt af en meteorit. Vores hovedpersoner er med andre ord dødsdømte. Med få timer tilbage på jorden, bliver de stillet foran spørgsmålet om hvordan de vil gå deres endeligt i møde. Fortsætter de med de små hvide løgne vi alle har? Kommer de “clean” og går deres endeligt i møde med en ren samvittighed?

Jeg har lovet Tore og Thais, som var to af spillerne på Hyggecon at scenariet kommer op til download, og det gør det også, når jeg lige får renskrevet dokumenterne. Indtil da kan du f.eks. se kortfilmen der inspirerede cirkusset.